Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nærvær, struktur og små læringsmiljøer

Læringsmiljøerne i børnenes dagligdag, er præget af nærværende og tydelige voksne, der hjælper børnene med at indgå i børnefællesskaber, forskellige aktiviteter og hverdagens rutiner

Guidning og støtte fra den voksne, der hvor det enkelte barn har brug for det hele dagen

Når den voksne er opmærksom på barnets læringsrum ved at skifte mellem at gå foran, ved siden af og bagved barnet, støttes barnet i sin nærmeste udviklingszone. Samtidig skaber en fast struktur forudsigelighed for børn, hvilket er med til at øge deres deltagelsesmuligheder, da det bliver tydeligt for børnene, hvad der forventes af dem.

Læreplanen går hånd i hånd med små læringsmiljøer

I børnehaven arbejder vi målrettet med at skabe små læringsrum for børnene i løbet af dagen. Vi har også et særligt fokus på at følge barnets spor, introducere børnene for forskellige materialer og give plads til barnets eget æstetiske udtryk. Derfor er barneperspektivet og fokus på mindre børnefællesskaber også grundlæggende elementer i vores læreplan.

Vi tillægger også rummet stor betydning for vores pædagogiske arbejde. Ved at etablere tydelige og visuelle læringsmiljøer i vores rum, giver vi børnene mulighed for at aflæse, hvilke lege og aktiviteter, der kan foregå i rummet.

Redskaber vi bruger i vores pædagogiske praksis

Trivselsevalueringerne arbejder vi systematisk med, idet vi trivselsevaluerer alle børn hvert år og giver i den forbindelse en tilbagemelding til alle forældre om, hvordan deres barn trives. Dette kan være ved en snak, når der hentes/bringes, det kan være elektronisk via forældreportalen eller ved en samtale/et dialog møde i børnehaven.

Sprogvurderinger laver vi på alle børn, når de er 3 år - indenfor de første 6 måneder efter start. Sprogvurderingerne bruger vi, sammen med forældrene, til at se hvor vi bedst muligt kan støtte barnet i sin sproglige udvikling. Hvilket kan danne grundlag for aktiviteter i en mindre gruppe med fokus på sprog.