Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Natur, tryghed og relationer er nøgleord

Læringsmiljøer, der bygger på tryghed og hvor relationer er i fokus, giver alle børn gode deltagelsesmuligheder i både hverdagsrutiner og i aktiviteter

Fordybelse i naturen skaber grobund for udvikling

Legepladsen er oplagt at bruge til at gå på opdagelse, undersøge og fordybe os sammen med børnene, så vi bruger meget af vores tid udenfor og bruger naturen som et dynamisk læringsrum. Udover at gøre dette på vores dejlige legeplads bruger vi også byparken og skoven.

Udover at vi er meget ude, har vi også fokus på at bringe naturen ind i børnehaven. Dette kan være i forbindelse med kreative aktiviteter, hvor vi laver kastanjedyr, blad tryk og andre ting.

Tryghed i hverdagen er en forudsætning for trivsel hos børnene

Omsorg prioriteres altid. Der skal være plads til trøst og støtte, når noget bliver svært og der er altid tid til en krammer. Det er vores overbevisning, at det skaber tryghed for børnene, at de ved, at der altid er voksne tæt på til at hjælpe og trøste.

Guidning og støtte i forskellige situationer i løbet af dagen, giver også børnene tillid til egne evner. Det barnet kan med støtte fra en voksen i dag, kan det måske selv i morgen.

Sociale samspil og det at indgå i sociale relationer er vigtige for børns identitetsdannelse

Børn lærer mange ting om sig selv i mødet med andre børn og voksne. Derfor planlægger vi vores hverdag således, at børnene har mulighed for at indgå i både store og små børnefællesskaber. Dette kan være på stuen eller på tværs i huset.

Fakta om Kernehuset

Kernehuset er en kommunal børnehave og vi er normeret til 60 børn. Børnehaven er en ældre børnehave, som ligger midt i Vadum tæt ved skole/sfo, byparken og skovområder. Børnehaven er blevet renoveret indvendigt i 2019 og har fået ny vindues facade ud mod legepladsen i foråret 2023.